31. maj 2011

Graviditetsbillede

Inspireret af Moma Lola og Christina lægger jeg også et billede på bloggen.
Min kæreste tog billedet for lidt over en uge siden, men jeg har først nu taget tiden til at lege lidt med billedet.
Hvorfor jeg ser lidt utilfreds ud, ved jeg ikke. Jeg har sikkert syntes, at min kæreste gjorde det helt forkert.

30. maj 2011

Elvira er helt færdig

Så blev knapperne også syet i.
Jeg synes selv, at Elvira blev super fin, og så var hun ret nem at strikke.







Jeg ville egentlig have haft et par gule knapper til, men jeg kunne ikke umiddelbart finde nogle. I stedet blev det til et par fine hvide med et rødt twist.




- Posted using BlogPress from my iPhone

Ny dug og første dag med prøver

En ny voksdug er indkøbt. Faktisk på kærestens opfordring. Han syntes, vi trængte til en i lidt friskere farver (den gamle var mørkelilla)!
Nu mangler der vist bare lidt pynt til grenene.



Forresten gik det super fint med at være censor i dag. Det hårdeste var sådan set at se, hvor nervøse nogle af eleverne var. Hvis bare man kunne få den nervøsitet til at forsvinde.
Jeg selv har faktisk altid elsket at gå til eksamen. Måske ikke lige 5 minutter før eksamen, men når først jeg kom ind i rummet, har det altid været fedt at vise sin kunnen. Hvordan har du det med eksamen? Hvordan synes du den perfekte censor/eksaminator bør være?

- Posted using BlogPress from my iPhone

29. maj 2011

Selvforkælelse

Der blev plads til selvforkælelse i går, men det skal der vel også være, når man egentlig gerne ville være til karneval og kæresten er taget i byen for at se fodbold.
















Elvira blev også strikket færdig i går. Pt ligger hun helt våd på et håndklæde, så billeder må vente.
I dag skal jeg forberede mig på i morgen og tirsdag, hvor jeg for første gang skal ud som censor. Det bliver spændende!

- Posted using BlogPress from my iPhone

28. maj 2011

Handy(wo)man!

Mens alle andre er til karneval, laver jeg fornuftige ting som tøjvask og samling af IKEA-møbler. Er faktisk ret stolt over, at det helt uden hjælp lykkedes mig at få samlet et sengebord og sat pusledelen på den nye puslereol.






- Posted using BlogPress from my iPhone

En vinder er fundet!

Nu fik jeg tid til at offentliggøre vinderen af min Give Away!

Og vinderen er... Karoline med bloggen Proox.













Karoline har sammen med veninden Rebecca en virkelig sjov og underholdende blog med fantastiske billeder. Det skal lige understreges, at pigerne kun er 11-12 år. Det er simpelthen godt gået. Bliv ved med det gode arbejde, piger!
Karoline, hvis du sender mig en mail på liseramlose85@hotmail.com  med din adresse, går jeg straks i gang med at strikke et sjal i koral til dig.
 

26. maj 2011

Sneak peak

Det skrider fremad...
Er der andre end mig, der har problemer med Blogpress til iPhone? Af en eller anden grund vil den ikke uploade mine indlæg. Den siger noget med, at jeg skal tjekke min forbindelse, men den er tiptop. Ved ikke, hvad der er sket...

25. maj 2011

Dannelse der virker

Der sker ikke så meget herinde i disse dage, men det er bestemt ikke fordi jeg ligger på den lade side! Der er en del forberedelser i forbindelse med eksamenerne, de er tidskrævende især her første gang, jeg skal føre hold til eksamen.
I går blev min aften brugt på et super spændende arrangement på skolen om dannelse der virker ved Alexander von Oettingen.



Meget inspirerende! Selvom man måske nok kunne få et andet indtryk af at de min notatblok. Jeg er altså mest fokuseret og lyttende, når jeg tegner lidt!

Ellers er jeg i fuld gang med at strikke Elvira - billeder kommer snart.

Om lidt vil jeg køre afsted i bilen. Min niece og jeg vil se, om vi kan få et glimt af Dronningen i Hadsund.

- Posted using BlogPress from my iPhone

19. maj 2011

Sagen er kort

Konfirmation i morgen... Der skulle da lige laves et kort. Klarede mig selvom min limstift var helt tørret ud.



Men nok om det, nu skal der strikkes.



- Posted using BlogPress from my iPhone

17. maj 2011

Netop hjemvendt fra posthuset

Denne pakke havde ligget og ventet på mig hele natten.
Jeg ved, hvad jeg skal lave i aften!



Garnet skal bruges til disse to skønheder + en lille hue, der matcher kærestens. (Billeder lånt fra Rasmilla)


16. maj 2011

Jeg venter på posten

Der er flere pakker på vej til mig, og jeg glæder mig til at modtage dem!

 Jeg har bestilt en pusletaske hos Christina/Krudtuglens Mor - hun laver simpelthen de flotteste ting. Alle andre pusletasker, jeg havde kigget på var så kedelige, men det er disse bestemt ikke!

Desuden venter jeg på en pakke fra Rasmilla. Jeg har fået opskrifterne på mail, nu mangler jeg bare garnet. Der skal strikkes fine kjoler/tunikaer til den lille pige i maven. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå. Jeg er ikke så vant til at strikke efter en bestemt størrelse...

11. maj 2011

Bølgegang

Jeg afprøver...
Et mønster fra Karen.







Jeg havde nogle lækre garnrester fra Pickles, som ikke skulle gå til spilde. Nu prøver jeg at hække zigzag. Det går egentlig okay, men jeg skal lige have luret, hvordan jeg vender.


- Posted using BlogPress from my iPhone

8. maj 2011

Keyhanger

 Et par lange arbejdsdage bl.a. med prøvetilsyn førte til denne keyhanger. Den var nem at hækle, når nu man skulle gå til og fra for at følge elever på toilettet, udlevere vandflasker og printe opgaver.
Jeg sneg mig også til at hækle lidt i går, da en elev gerne ville have hjælp til at strikke et par strømper.
 Farven på´ovenstående billede er tættest på de rigtige farver. De andre billeder snyder lidt.

7. maj 2011

Der er nu dejligt på landet

Det kan faktisk være lidt afslappende at være på arbejde.


Især når vejret og udsigten er som her, og når ungerne er søde og planlægger en stor omgang rundbold. Hvem der bare gik på efterskole


- Posted using BlogPress from my iPhone

5. maj 2011

Eksamens tilsyn

I morgen formiddag er jeg på den igen. Eksamens tilsyn på en af de mange skriftlige prøver, der er gang i for tiden. Det er godt nok nogle af de mest kedelige timer, for til sidst at være meget stressende. Derefter skal der arbejdes helt til kl.18 lørdag. Jeg bliver da nødt til at have noget hæklegrej med for ikke at få abstinenser!



- Posted using BlogPress from my iPhone

3. maj 2011

Vimpler på snor






Vimplerne blev færdige i tide til at pynte på min fødselsdag i går. Senere skal de flytte ind på lillepigens værelse.




Dagen i går bød også på indkøb af barnevogn. Valget faldt på en brun Brio Kompakt, da den kan være i bagagerummet på vores ikke ret store Ford Fiesta.







I går aftes var kæresten og jeg så ude at spise og bagefter et smut i Aalborg teater for at de forestillingen "Evig ung" (meget apropos på en fødselsdag). Den kan klart anbefales. Godt skuespil og super sjov.
Se traileren her:


- Posted using BlogPress from my iPhone

1. maj 2011

Der skal pyntes op

For i morgen har jeg fødselsdag. Min fødselsdagsgave til mig selv er en bunke vimpler i dejlige farver. Endnu en gang en Karen opskrift.


(Maven er god, når der holdes pause i arbejdet)



Jeg glæder mig til at se det endelige resultat, når vimplerne bliver trukket på bånd.


- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...