21. maj 2012

Tiden løber...

Det går stærkt på mange fronter i det lille hjem.

Jeg har travlt med at forberede de mundtlige prøver (ja, det hedder ikke eksamener mere). Der er i dag kun 2 uger til det hele går løs for det første af mine 2 engelsk hold, så der er nok at se til på den front. Oven i købet har vi haft en mindre marathon på skolen med forældre weekend, åbent hus, aktivitetsdag for de lokale 2. klasser + en aften for næste skoleårs elever.

Helt tilbage i februar købte vi et rækkehus - og nu er det endelig ved at være tiden, hvor vi overtager huset. Nærmere bestemt d.1/6. Vi glæder os helt vildt! Inden vi flytter står den dog på et lille pitstop hos mine forældre, mens vi pakker lejligheden sammen og maler i det nye. Jeg går rundt med lidt blandede følelser omkring flytningen - for på den ene side glæder jeg mig helt vildt til at komme ned til jorden, få mere plads og endda en lille have. På den anden side er det for alvor et kapitel, der slutter. Her i lejligheden har der været fest og farver, tømmermændssøndage og kolde øl på altanen, desuden er det Albertes første hjem. Der er sket så meget på de 3,5 år, vi har boet her, det er næsten ikke til at forstå! Jeg husker tydeligt, hvor glade vi var for at flytte ind. Lejligheden var dobbelt så stor som den, vi boede i før, og så havde den altan! Det eneste minus var, at den var helt oppe på 4. sal, men selv det har vi lært at elske. Gratis motion og masser af lys og luft. Jeg husker også tydeligt, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid en morgen, inden jeg skulle ræse på arbejde. Jeg husker den hårde ventetid for et års tid siden, da jeg (bogstaveligt talt) var ved at sprænges af spænding over at skulle møde min lille pige. Absolut ikke mindst husker jeg, første gang vi trådte ind i lejligheden som forældre, og præsenterede den dejlige Alberte for sit første hjem. Det bliver godt nok svært at sige farvel til dette hjem. Jeg håber, at vi hurtigt kan føle os hjemme i det nye.

Der er en lille bølle, der er helt uvidende om, at hun snart skal sige farvel til sit første hjem. Jeg håber, at hun kommer til at tage det hele i stiv arm. Hun er i hvert fald rimeligt frygtløs, og hun har fart på. Der turbokravles hele tiden - kun afløst af yndlingsdiciplinen "stå ved bord/reol/stol". Tænderne er der ikke så meget turbo over. Der er kun kommet én, og den har åbenbart ikke lyst til selskab.

Mormor og morfar har et tv-møbel i god højde.


 Der tænkes store tanker

 Den enlige tand kan skimtes.

Vi cruiser
 


3 kommentarer:

  1. Åhh, hvor jeg kender de følelser. Med hensyn til de små, så er det min erfaring, at vi (læs mødrene) lægger gevaldigt mere i følelserne for et hjem end ungerne gør :) Deres hjem er, hvor de har to kærlige forældre (home is where the heart is). Håber samme er tilfældet med jeres og alle gode ønsker for jeres flytteri. Her står jeg også selv foran både en flytning og en juni propfyldt med eksaminer med studerende og min forberedelse hertil (puha). Bagved venter heldigvis sommer og ferie :) Kh herfra!

    SvarSlet
  2. Sikke et rørende indlæg, jeg får helt en klump i halsen. Det er en rigtig spændende tid I går i møde, men det er altid underligt når noget slutter.

    SvarSlet
  3. Første gang på din blog, og jeg ved ikke hvordan jeg nåede hertil, men den ser dejlig ud så jeg vil kigge forbi engang imellem.

    Håber at i er faldet godt til i jeres rækkehus, det er guld værd med have til de små gullerklumper ;0)

    Det sidste billede hvor hun sidder og ser rigtig fræk ud, der er hun så heldig at have et fantastisk sødt får hængende til at kigge på, er det din egen kreation og deler du opskrift? Vi har nemlig fået en lille "blopper" (vi venter stadig på at de skal blive enige om navnet) i omgangskredsen og derfor er der nu rig lejlighed for at lave en masse søde ting. Bl.a. dine runde rangler, har jeg gang i.
    KH Tina@alitor.dk

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...